Anæmi

I denne artikel vil vi udforske Anæmi i dybden, et emne der har vakt stor interesse og debat i de senere år. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag har Anæmi fanget opmærksomheden fra forskellige samfundssfærer. Gennem en udtømmende analyse vil vi undersøge de forskellige kanter, der udgør Anæmi, samt deres implikationer i forskellige sammenhænge. Derudover vil vi lægge vægt på udviklingen af ​​Anæmi over tid og fremhæve dens indflydelse på forskellige områder og dens indflydelse på beslutningstagning. Ved at afveje de forskellige synspunkter på Anæmi søger vi at give et samlet perspektiv, der beriger forståelsen af ​​dette emne, der er så relevant i dag.

Person med anæmi (t.v.) sammenlignet med person uden (t.h.)

Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.

Anæmi er en reduktion i massen af blodets røde celler og dermed den iltbærende kapacitet. Da blodvolumen holdes tilnærmelsesvis konstant medfører anæmi et fald i koncentrationen af hæmoglobin eller erytrocytter. Hvad der regnes for anæmi afhænger af det enkelte laboratoriums normalværdier, men ét eksempel kunne være et blodhæmoglobin-niveau mindre end 8,2 mmol/l. Næsten 1,62 milliarder mennesker verden over lider af anæmi, hvilket svarer til 24,8% af jordens befolkning.[1]

Årsager til anæmi

Anæmi kan skyldes nedsat produktion af erytrocytter eller øget destruktion af samme. Derudover kan blodtab være en medvirkende faktor.

Anæmi som følge af nedsat produktion af erytrocytter

Anæmi som følge af øget destruktion af erytrocytter

  • Hæmolytisk anæmi

Det korresponderende adjektiv, "anæmisk", bruges tillige i overført betydning om den eller det, der anses for manglende livskraft og styrke. Fx betyder "hans vers er anæmiske", at pågældende vers mangler kraft og fylde.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Noter

  1. ^ WHO | Global anaemia prevalence and number of individuals affected


SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.