Amisfolket

Denne artikel vil behandle emnet Amisfolket, som har skabt stor interesse og debat på forskellige områder. Amisfolket er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem tiden har Amisfolket været genstand for undersøgelser, analyser og divergerende meninger, hvilket har beriget diskussionen omkring dette emne. I disse linjer sigter vi efter at tilbyde et panoramisk og detaljeret billede af Amisfolket med det formål at give en bredere og dybere forståelse af dets betydning, implikationer og mulige løsninger.

Ikke at forveksle med Amish.
Amisfolket
Antal
200.604 (2014)
Områder med store befolkninger
Republikken Kina Taiwan
Etnografi
SprogAmis, mandarin
ReligionAnimisme, kristendom

Amis (kinesisk: 阿美族; pinyin: āměi-zú; også Ami eller Pangcah) er en Austronesisk etnisk gruppe fra Taiwan. De taler amis, et austronesisk sprog, og er et af de 16 officielt anerkendte folk af taiwanesisk oprindelse. Det traditionelle område, hvor amisfolket bor, er den lange, smalle dal mellem Centralbjergene og Kystbjergene (Huatungdalen), kystområdet ved Stillehavet øst for Kystbjergene og Hengchun halvøen.

I 2014 bestod Amisfolket af 200.604 personer.[1] Dette var omtrent 37 % af hele Taiwans oprindelige befolkning, hvilket gør dem til den største gruppe af oprindelige taiwanesiske folkeslag.[2] Amisfolket bor ude ved kysterne og ernærer sig især af fiskeri. De er traditionelt gruppet efter kvindelinjen.[3] Traditionelle amis-landsbyer var relativt store for oprindelige folk, typisk med 500-1.000 beboere. I dagens Taiwan befolker amisfolket også hovedparten af "storby-oprindelige folk" og har udviklet mange bysamfund over hele øen. De seneste årtier har amis også giftet sig exogamt med han-taiwanesere og med andre oprindelige folkeslag fra Taiwan.[4]

Identitet og klassifikation

Generelt identificerer amisfolket sig selv som Pangcah, som betyder "menneske" eller "folk af vores slags." Men i dagens Taiwan er ordet Amis meget mere udbredt. Dette navn kommer fra ordet amis, der betyder "nord." Der ikke enighed blandt forskere om baggrunden for at bruge betegnelsen "amis" om Pangcah. En antagelse går på, at det oprindelig blev brugt af Puyuma, når de omtalte Pangcah, fordi Pangcah boede nord for dem. En anden teori er, at de folk, der boede på Taitungsletten, omtalte sig selv som "amis", fordi deres forfædre kom fra nord. Sidstnævnte forklaring er medtaget i Banzoku Chōsa Hōkokusho,[5] og indikerer, at dette muligvis stammer fra det, der af antropologer klassificeres som Falangaw Amis, en Amis-gruppe, der bor i nutidens Chenggong til Taitung-sletten. Deres nærmeste genetiske slægtninge ser ud til at være filippinere.[6][7]

Ifølge Taiwanese Aboriginal History: Amis, klassificeres amis i fem grupper:

  • Nordlige gruppe (bor på Chihlai/Hualien-sletten).
  • Midt-gruppen (bor vest for Kystbjergene).
  • Kystgruppen (bor øst for Kystbjergene).
  • Falangaw gruppen (bor i Chenggong og på Taitung-sletten).
  • Hengchun gruppen (bor på Hengchun-halvøen).

En sådan klassificering, uanset om den er bredt accepteret, er hovedsagelig baseret på geografisk udbredelse og etnisk migration. Det passer ikke sammen med de observerede forskelle i kultur, sprog og kropslig udseende.

Referencer

  1. ^ Chia-chen, Hsieh; Wu, Jeffrey (15. februar 2015). "Amis remains Taiwan's biggest aboriginal tribe at 37.1% of total". FocusTaiwan.tw. The Central News Agency. Hentet 30. april 2015.
  2. ^ "Table 28: Indigenous population distribution in Taiwan-Fukien Area", National Statistics, Republic of China, Taiwan: Directorate General of Budget, Accounting and Statistics, Executive Yuan (DGBAS), arkiveret fra originalen 2007-03-12, hentet 2006-08-30.
  3. ^ "Ami", Ethnologue.
  4. ^ Olson, James Stuart, An Ethnohistorical Dictionary of China, Google
  5. ^ "Survey Reports on the Savages", Banzoku Chōsa Hōkokusho 蕃族調査報告書, vol. 8, Taihoku (Taipei), 1913-1918, s. 4.
  6. ^ plbi-03-08-05 1..11 (PDF), PLOS journals (Webside ikke længere tilgængelig).
  7. ^ HPGL (PDF), vol. 64, Stanford, 2001, s. 432, arkiveret fra originalen (PDF) 2010-02-14.