Almen bolig
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Almen bolig. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund vil vi dykke ned i dets mange facetter og opdage dets indflydelse på forskellige områder. Almen bolig har været genstand for undersøgelse og debat gennem historien, hvilket har vækket interessen hos både specialister og amatører. Langs disse linjer vil vi undersøge dets oprindelse, udvikling og dets relevans i den aktuelle kontekst, hvilket giver en komplet og detaljeret vision af Almen bolig. Ligeledes vil vi analysere dens indvirkning på forskellige områder og fremhæve dens rolle i kultur, teknologi, politik og meget mere. Gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse gennem Almen bolig!
En almen bolig er en bolig, der er administreret af en af almen boligorganisation. Der findes mere end en halv million danske almene boliger,[1] og knap 1 million danskere, dvs. en sjettedel af befolkningen, boede i denne boligform i 2020.[2]
Indtil 1996 brugtes betegnelsen almennyttig bolig,[3] der stadig lejlighedsvis anvendes i dagligdags sprogbrug.
Formålet med de almene boliger er ifølge almenboligloven "at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold." Desuden skal de enkelte boligorganisationer ved udlejningen tilgodese grupper, som har vanskeligt ved at anskaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Desuden skal man forsøge at skabe en varieret beboersammensætning.[4]
Typer
Almenboligloven beskriver tre typer af almene boliger:
- Almene familieboliger
- Almene ungdomsboliger
- Almene ældreboliger
Der kan være tale om lejligheder, rækkehuse, huse mv.
Organisering
De almene boliger er typisk samlet i afdelinger af boligforeninger. De enkelte afdelinger udgør en selvstændig økonomisk enhed, og er styret af en bestyrelse, som vælges på det årlige afdelingsmøde (afdelingens generalforsamling). Hver bolig har minimum to stemmer på afdelingsmødet.
Boligforhold og regler
Anvisningsretten
En del af beboerne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, hvor de enkelte kommuner via en anvisningsret har mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.[5]
Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er i stand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboere (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.[6]
Huslejen
Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygget med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del af opførelsen af boligerne finansieret med indekslån, hvor restgælden opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark.
Vedligeholdelse
Vedr. almene boligers vedligeholdelsesordninger se: A-ordningen, B-ordningen og M-ordningen.
Retten til at bytte lejebolig
Lejer har ifølge lejeloven ret til at bytte bolig med andre lejere. Udlejeren kan dog modsætte sig dette, hvis lejeren ikke har haft boligen i 3 år. Herudover kan der være begrænsninger i retten, såfremt antallet af beboere i boligen ændrer sig.[7][8]
Salg af familieboliger
Fra 2005 blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det muligt at privatisere de almene boliger.[9] Det foregår ved, at kommunen eller boligforeningen ansøger Socialministeriet om, at lejerne skal få mulighed for at købe den bolig, de bor i. Et flertal af lejerne i en afdeling skal på et afdelingsmøde stemme for at tilbyde lejerne muligheden. Herefter kan lejerne overtage boligen som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen. Boligens købesum bliver markedsprisen, som fastsættes af en ejendomsmægler. Lånet ydes af Landsbyggefonden, og forfalder til indfrielse ved fraflytning. Forsøgsordningen løb til 1. januar 2008, men forventes erstattet af en permanent ordning.[10]
Referencer
- ^ lejerbo.dk: Hvad vil det sige at bo i en almen bolig? Arkiveret 23. juli 2016 hos Wayback Machine
- ^ Hvem er beboerne i landets almene boliger 2020? Artikel på fagbladetboligen.dk 23. december 2020.
- ^ Vestergaard, Hedvig: artiklen "almennyttige boliger" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. februar 2022.
- ^ Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.. Lovbekendtgørelse nr 119 af 01/02/2019. Retsinformation.dk, besøgt 13. februar 2022.
- ^ www.aab.dk – Hvad er en almen bolig? Arkiveret 10. december 2007 hos Wayback Machine
- ^ www.sbi.dk – De almene boliger og ansvaret for de svageste Arkiveret 27. juli 2007 hos Wayback Machine
- ^ "Lov om leje (LOV nr 341 af 22/03/2022)", retsinformation.dk, Bytteret § 161-162
- ^ "Lejers ret til boligbytte", lejeloven.dk
- ^ Socialministeriet – Vejledning om salg af almene familieboliger Arkiveret 19. november 2008 hos Wayback Machine
- ^ www.borsen.dk, 29. marts 2008 – Regeringen vil forlænge fiaskolov om lejeboliger Arkiveret 30. juni 2020 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
M ordningen, vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger.