Alabast
Emnet om Alabast er et af de mest relevante og debatterede i dag. I årtier har Alabast været et genstand for undersøgelse og interesse for eksperter fra forskellige områder, som har forsøgt at forstå dets betydning og indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Alabast, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Vi vil analysere de forskellige teorier og meninger, der eksisterer omkring Alabast, samt dens udvikling gennem årene. Endvidere vil vi undersøge, hvordan Alabast har påvirket forskellige aspekter af hverdagen, og reflektere over dets mulige fremtid og udsigter.
"Alabaster" omdirigeres hertil. For byen i den amerikanske delstat Alabama, se Alabaster (Alabama).
Foto: Gregory Phillips, 2004
Alabast er navnet på to forskellige mineraler: en slags kalciumkarbonat og en slags kalciumsulfat – også kaldet gips. Mineralet er tæt, finkornet, gennemskinneligt og hvidt eller marmoreret.
Kalciumkarbonat-udgaven af alabast blev anvendt til skulpturelle arbejder, små parfume-beholdere, vaser og mindre, religiøse genstande i det gamle Egypten og Mesopotamien. I farao Seti I's gravkammer nær Theben var en sarkofag udhugget af ét stort stykke hvid alabast.
I Europa er gips i mindre grad anvendt til skulpturelle arbejder, prydgenstande og armaturer fra Middelalderen til i dag. Skæres alabast tyndt, kan det anvendes som små ruder i vinduer; de ses i middelalderkirker i Italien. Mineralet findes bl.a. i Italien og ved Isfjorden på Svalbard.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |