Affaldshierarkiet

I dagens verden er Affaldshierarkiet blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra eksperter på området til den brede offentlighed har Affaldshierarkiet fanget alles opmærksomhed på grund af dets relevans i dagens samfund. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter af Affaldshierarkiet, fra dens indflydelse på hverdagen til dens indflydelse på kultur og politik. Gennem omfattende analyse håber vi at give et klart og fuldstændigt billede af Affaldshierarkiet, så vores læsere bedre kan forstå dens betydning og rolle i dagens verden.

Affaldspyramiden[1] med engelske termer og seks lag eller punkter.
Affaldshierarkiet

Affaldshierarkiet eller affaldspyramiden[2] er et begreb i dansk affaldspolitik og EUs rammedirektiv for affald og beskriver prioriteringer i affaldspolitikken.[3] Politikken knyttet til begrebet går ud på behandle affald, så nær toppen af hierarkiet som muligt - og består af følgende punkter:[3][4]

  1. Affaldsforebyggelse
  2. Genbrug
  3. Materialegenindvinding
  4. Anden affaldsnyttiggørelse
  5. Deponering

Affaldsreduktion

Affaldsforebyggelse eller affaldsreduktion[5] er at reducere mængden af affald som produceres og er det øverste niveauet i affaldshierarkiet.[6]

Forbrugere kan bidrage ved at være bevidste forbrugere og begrænse indkøb af varer, man ikke har behov for, samt at vælge miljømærkede produkter og produkter med lang holdbarhed, som kan repareres.

Genbrug

Uddybende Uddybende artikel: Genbrug

Genbrug er at bruge ting igen fremfor at smide dem ud. Genbrug er det andet niveau i affaldshierarkiet.

Forbrugere kan lade være at købe nye varer og i stedet købe brugte, og sælge eller bortgive, når man ikke har brug for tingene mere.

Materialegenindvinding

Uddybende Uddybende artikel: Materialegenindvinding

Materialegenindvinding er at genindvinde materialerne i kasserede produkter, som ikke kan bruges igen. Eksempelvis kan man lave nyt papir af kasserede papirprodukter. Materialegenindvinding er det tredje niveau i affaldshierarkiet.

Forbrugerne kan:

  • Kildesortere affald hjemme, på skolen og på arbejdspladsen. Det er kildesortering, som ligger til grund for muligheden til at genindvinde materialerne.
  • Pantflasker og drikkebokser
  • Levere andet affald til en genindvindingsstation fx ved flytning, rydning
  • Kompostere eget madaffald og eventuelt haveaffald

Anden affaldsnyttiggørelse

Uddybende Uddybende artikel: Anden affaldsnyttiggørelse

Anden affaldsnyttiggørelse, anden nyttiggørelse, genudnyttelse kan fx være energigenindvinding, affaldsforbrænding. Energigenindvinding er at udvinde energi fra affald, som ikke kan materialegenindvindes. Anden nyttiggørelse er det fjerde niveau i affaldshierarkiet.

Vi kan brænde affald og udnytte varmen som energi. Energiudnyttelse af restaffald erstatter brug af elektricitet, olie og gas til opvarmning og gør at helse- og miljøskadelige stoffer tages ud af kredsløbet. Fx papiraffald, som ikke er så godt sorteret at det er rent nok for materialegenindvinding egner sig godt til energiudnyttelse fordi den har et højt energiindhold. Selv for affald med lavt energiindhold er energiudnyttelse en bedre udnyttelse end deponering, fordi deponering vil medføre større udslip af klimagasser.

Deponering

Uddybende Uddybende artikel: Deponering

Deponering er at placere affald på dedikerede steder egnet til dette formål. Deponering er det femte og laveste niveau i affaldshierarkiet. Affald som hverken kan bruges igen, materialegenindvindes eller energigenindvindes bliver deponeret.

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ Brataas, Jan (1999). Miljøledelse: hvordan møter bedriften miljøutfordringene?. Kristiansand: Høyskoleforlaget. s. 86. ISBN 8276342027.
  2. ^ "Avfallshierarkiet". -naturligvis!: husflid i et økologisk perspektiv. : Norges husflidslag. 1995. s. 42-43. ISBN 8291195064.
  3. ^ a b En vurdering av særavgiftene: utredning fra et utvalg oppnevnt av Finansdepartementet 1. desember 2006 : avgitt 22. juni 2007. NOU 2007: 8. Oslo: Departementenes servicesenter, Informasjonsforvaltning. 2007. s. 117. ISBN 9788258309267. {{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: postscript (link)
  4. ^ "15. feb. Nr. 165 2012. Forskrift om renovasjon av husholdningsvfall, Oslo kommune, Oslo.". Norsk lovtidend. 2012 Nr. 1. Oslo: Justis- og politidepartementet. 2012. s. 32.
  5. ^ Avfallsforebygging: en visjon om livskvalitet, forbrukerbevissthet og kretsløpstenkning : utredning fra et utvalg oppnevnt av Miljøverndepartementet 2001, avgitt 7. november 2002. NOU 2002: 19. Oslo: Statens forvaltningstjeneste, Informasjonsforvaltning. 2002. s. 13. ISBN 8258306707.
  6. ^ Miljødirektoratet (3. februar 2017). "Avfallshåndtering" (norsk). Miljøstatus i Norge, miljøstatus.no. Arkiveret fra originalen 4. august 2018. Hentet 2017-10-21.