I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Admiralitetskollegiet, udforske dens mange facetter og opdage alt, hvad dette tema har at byde på. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, gennem dets indvirkning på forskellige områder af samfundet, vil vi fordybe os i en fuldstændig fordybelse for fuldt ud at forstå Admiralitetskollegiet. Gennem en udtømmende og stringent analyse søger vi at kaste lys over dette emne og tilbyde en global vision, der giver vores læsere mulighed for at tilegne sig dyb og berigende viden. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelses- og læringsrejse, hvor Admiralitetskollegiet vil være centrum for opmærksomheden og nøglen til at forstå et univers lige så stort, som det er spændende.
Admiralitetskollegiet (til tider uformelt benævnt Admiralitetet) blev oprettet i 1655[1] fem år før enevældens indførelse i Danmark som ansvarshavende myndighed for søetatens anliggender.[2] Et forsøg på at oprette en tilsvarende myndighed var strandet i 1579.[3]
Admiralitetskollegiet fungerede tillige som domstol (overadmiralitetsret) for søetaten, hvorimod økonomiske anliggender hørte under først Krigskollegiet (fra 1658). Fra 1699 bestod Admiralitetskollegiet af alle flagofficerer, to kommandører og to embedsmænd. Den krigsstyrende myndighed var indtil 1712 fælles for landstridskræfter og søstridskræfter. Der blev da oprettet et Kommissariatskollegium for flåden og i 1725 oprettedes et særskilt Søkrigskancelli. 1746 blev Admiralitetskollegiet og Kommissariatskollegiet forenet til ét kollegium for senere igen i perioder at være opdelte.[4]
Admiralitetskollegiet blev i 1848 afløst af Marineministeriet, som i 1950 opgik i Forsvarsministeriet.[5]