I dagens verden er Adele af Frankrig blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans, dets betydning i den teknologiske udvikling eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Adele af Frankrig fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske emnet Adele af Frankrig i dybden, analysere dets forskellige dimensioner, og hvordan det har udviklet sig over tid. Fra sin oprindelse til sin nuværende tilstand har Adele af Frankrig været genstand for undersøgelse, debat og beundring af både akademikere, entusiaster og nysgerrige.
Adele af Frankrig | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 1009 ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Død | 8. januar 1079 ![]() Mesen, Belgien ![]() |
Gravsted | Abdij van Mesen ![]() |
Religion | Romerskkatolsk |
Far | Robert 2. af Frankrig ![]() |
Mor | Constance af Arles ![]() |
Søskende | Hedwig af Frankrig, Henrik 1. af Frankrig, Robert 1., Hugo Magnus af Frankrig ![]() |
Ægtefæller | Balduin 5. af Flandern (fra 1028), Richard 3. af Normandiet (fra 1027) ![]() |
Børn | Balduin 6. af Flandern, Robert af Flandern, Matilda af Flandern ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Lensherre ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Adele af Frankrig (eller Adèle, født i 1009, død 8. januar 1079 i Messines i Flandern) var en fransk prinsesse, grevinde af Corbie og helgen med navnet Adela af Messines, hertuginde af Normandiet og grevinde af Flandern. Adèles betydelige indflydelse skyldtes i høj grad hendes familieforbindelser.
Adelas fader var kapetingerkongen Robert II af Frankrig (Robert den fromme), som regerede landet fra 996 til 1031,[1]. Hendes broder var kong Henrik I (regerede 1031–1060)[2].
Ligesom alle de efterlevende børn af kong Robert kom hun fra hans tredje ægteskab, med Constance af Arles.
Hun blev gift i 1027 med hertug Richard III af Normandiet og efter Rikards død lidt senere samme år i 1028 i Paris med greve Balduin V af Flandern, og blev mor til Robert I af Flandern.
Adela fik ved sit giftemål forleningen Corbie af sin fader og titlen grevinde af Corbie, hvilket hun beholdt frem til, at Corbie i 1074 blev taget tilbage af den franske krone. Hun udøvede indflydelse på ægtefællens kirkelige politik og menes at have medvirket til indførelsen af kollegiale forsamlinger, det vil sige civile klostre uden klosterløfter; hun medvirkede til grundlæggelsen af sådanne i Aire (1049), Lille (1050) og Harelbeke (1064), samt også traditionelle klostre i Messines (1057) og Ename (1063).
Ægtefællen var sammen med hendes svigerinde Anna af Kiev Frankrigs regent 1060-67.
Ved ægtefællens død i 1067 rejste hun til Rom, hvor hun aflagde løfter som nonne for paven, og hun levede senere i benediktinerindernes kloster i Messines, nær Ypern.
Hun sendte i 1071 en bøn om hjælp fra Frankrig for sin sønnesøn, da Flandern blev angrebet af hendes anden søn.