Adalbert Stifter
I denne artikel vil vi udforske Adalbert Stifter, et emne der har tiltrukket sig stor interesse i de senere år. Vi vil lære om dets betydning, dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen og hvordan det har udviklet sig over tid. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver, der findes omkring Adalbert Stifter, og hvordan det har påvirket forskellige områder. Det bliver en rejse gennem historien, nutiden og fremtiden for Adalbert Stifter, hvor vi vil opdage dets implikationer og dets relevans i nutidens samfund.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Adalbert Stifter | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 23. oktober 1805  Horní Planá, Tjekkiet |
| Død | 28. januar 1868 (62 år) Linz, Østrig |
| Dødsårsag | Forblødning |
| Gravsted | Linz |
| Bopæl | Rodný dům Adalberta Stiftera[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, forfatter, lærer, digter, fredningsmand |
| Arbejdssted | Wien |
| Kendte værker | Der Nachsommer, Witiko, Bjergkrystal |
| Bevægelse | Biedermeier |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Adalbert Stifter (23. oktober 1805 i Oberplan i Böhmerwald—28. januar 1868 i Linz) var en østrigsk forfatter.
Efter at have gået på benediktinerskolen i Kremsmünster studerede han filosofi, jura, matematik og historie i Wien. Han blev lærer for fyrst Richard Metternich, 1850 skoleinspektør for folkeskolevæsenet i Øvreøsterrig. Stifter var en af Østrigs mest ejendommelige og stemningsfulde fortællere. Særligt forstår han at besjæle landskabet og har megen følelse for dets vekslende belysninger og for årstidernes indflydelse på naturen. I hans landskabsskildringer mærkes det, at han selv var en talentfuld maler. Oprindelig var der i hans fremstilling nogen påvirkning af Jean Paul. Hans menneskeskikkelser savner struktur og den friske opfattelse, som så tiltalende præger hans naturscenerier. Han har skrevet romanerne: Der Nachsommer (1857) og Witiko, Studien (6 bind, 1844—50, 17. oplag 1901), Bunte Steine, Erzählungen aus dem Nachlass, udgave af Johann Aprent (1869), Briefe og Vermischte Schriften, udgivet af samme (1870), Sämtliche Werke (17 bind, 1870), kritisk udgave ved Sauer, Hüller, Nadler (1901), Auswahl (1899 og 1910).
Kilder
- Stifter, Adalbert i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
