Abel Schrøder den yngre
I dagens verden er Abel Schrøder den yngre blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. På både et personligt og professionelt plan har Abel Schrøder den yngre haft en betydelig indflydelse på vores liv. For bedre at forstå dette fænomen og tilbyde en bred og detaljeret vision, vil vi i denne artikel udforske forskellige aspekter relateret til Abel Schrøder den yngre. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutiden, herunder dens fremtidige implikationer, vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der søger at kaste lys over dette meget vigtige emne. Ved at udforske relevante undersøgelser, udtalelser og data håber vi at give et omfattende og berigende syn på Abel Schrøder den yngre, som vores læsere kan finde nyttigt og oplysende.
| Abel Schrøder den yngre | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1602  |
| Død | 5. marts 1676 Næstved, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Billedhugger, træskulptør |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Abel Schrøder (den yngre), (1602-5. marts 1676), var billedskærer og boede i Næstved. Tilnavnet "den Yngre" skyldtes at en ældre billedskærer af samme navn havde arbejdet for Christian 4. og for byens kirker. Den yngre Abel Schrøder var fra 1634 organist ved Sankt Mortens Kirke. Til sjællandske kirker er der fra hans værksted udgået en hel række arbejder, alle skårne i egetræ og ofte malede og forgyldte. De kunne eftervises ved hjælp af signaturer og stilistiske ejendommeligheder, medens skriftlige kilder kun giver oplysning om et enkelt. 1641 skar han altertavlen i Vordingborg Kirke, 1657 havde han fuldført altertavlen i Præstø Kirke, 1661-63 leverede han alter og prædikestol til Holmens Kirke i København og 1667 alteret til Sankt Mortens Kirke i Næstved.
Foruden disse hovedværker har han udført enkelte epitafier og en del mindre arbejder til landsbykirker, f.eks. alteret i Tybjærg (1658). Svenskekrigene har sikkert skadet hans virksomhed, og 1663 klagede han til kongen over de tunge skatter. Hans sidste arbejde er vistnok alteret i Vetterslev (1671); prædikestolen i Sankt Peders Kirke i Næstved (fra samme år) er med urette tilskrevet ham; efter dens stil at dømme må den være skåret af hans meget produktive samtidige, "alterbyggeren" Lorentz Jørgensen i Holbæk. Abel Schrøder døde 5. marts 1676; hans hustru, Mette Pedersdatter, overlevede ham.
I et og alt præges hans værker af den da herskende smags dyder og lyder. Figurerne er rå og plumpe, men ornamentikken er overvældende rig. De senere større arbejder med deres vrimlende figurer, snoede søjler, bølgende lister og talløse øreflipslyng virker pompøst og hører til den nordiske baroks ejendommeligste frembringelser.
Kilder
- Mogens von Haven, Bogen om Abel Schrøder 1602-1676, Nationalmuseet 1995. ISBN 87-89384-17-2
- Abel Schrøder den yngre på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Eksterne henvisninger
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |