APA-norm

I dagens verden er APA-norm blevet et emne af stor interesse for mange mennesker. Uanset om det er på grund af dets relevans i samfundet, dets indflydelse på dagligdagen eller dets historiske betydning, har APA-norm fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har APA-norm været genstand for debat, undersøgelse og analyse og genereret en stor mængde forskning og meninger, der søger at forstå dens betydning og virkning i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af APA-norm, fra dens oprindelse til dens nuværende indflydelse, med det formål at give et omfattende syn på dette emne, der er så relevant i dag.

APA-normen er en af de anerkendte normer for udarbejdelse af referencer og litteraturlister i videnskabelige afhandlinger. Den anvendes i Danmark blandt andet i eksamensopgaver på professionshøjskoler. Et af kendetegnene er, at henvisninger til litteratur og kilder angives som parenteser i teksten. Listen må kun omfatte værker, der er citeret eller henvist til i selve teksten. Fodnoter anvendes kun til uddybende kommetarer.[1]

American Psychological Association (APA) udviklede denne norm i 1929, men den har gennemgået en del ændringer siden da.[1] Normen er udviklet til litteratur om psykologi, men anvendes også i andre fag, især i naturvidenskabelige afhandlinger.[2]

Noter

  1. ^ a b "APA Style Blog: The Origins of APA Style". blog.apastyle.org. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 2016-12-14.
  2. ^ APA Publications and Communications Board Working Group on Journal Article Reporting Standards (2008). "Reporting Standards for Research in Psychology: Why Do We Need Them? What Might They Be?" (PDF). American Psychologist. 63: 839-851. Arkiveret (PDF) fra originalen 12. december 2018. Hentet 26. januar 2017.