I dagens verden har 49er fået fundamental betydning i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indvirkning på samfundet er 49er blevet et emne for konstant debat og analyser. I denne artikel vil vi udforske betydningen af 49er i detaljer, og hvordan det har udviklet sig over tid. Fra dets optræden på den offentlige scene til dets indvirkning på forskellige områder er 49er et fænomen, der fortjener vores fulde opmærksomhed. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af 49er og dens indvirkning på nutidens verden.
Specifikationer | |
---|---|
![]() Klassens symbol | |
Besætning | 2 |
LOA | 4990 mm |
Bom | uden vinger: 1752 mm med vinger: 2743 mm |
Dybgang | 1447 mm |
Skrog vægt | 94 kg |
Storsejl & Fok areal | 19.97 m2 |
Total sejl areal | 37.16 m2 |
D-PN | 68.2 |
RYA PN | 740 |
Olympisk klasse |
49er er en tomandsjolle og en af de hurtigste blandt dem, der anvendes til sejlsport. Bådtypen har været på det olympiske program siden sommer-OL 2000 i Sydney.
49eren er 4,99 m lang og 2,743 m bred med de såkaldte vinger (1,752 m bred uden vinger). Masthøjden er på 8,5 m, og båden vejer 94 kg. Derudover kommer vægten af masten oveni når båden er samlet. Den har et storsejl på 16,1 m², en fok på 5,1 m² samt en asymmetrisk spiler på 38 m² fastgjort til bovsprydet.[1]
Bådtypen er konstrueret i Australien af Julian Bethwaite, der blandt andet udtænkte den store asymmetriske spiler, som muliggør hastigheder på vandet på op til 50 km/t. Det er en teknisk krævende jolle, der kræver, at sejlerne står i trapez, når der er svag vind
Besætningen består af to sejlere: Rorsmanden og gasten. Bådtypen appellerer ofte til yngre sejlere, der har OL-ambitioner. Danskerne Jonas Warrer og Martin Kirketerp deltog i 49er under sommer-OL 2008 og vandt guld. [2]
Jollen findes også i en anden variant for damer, 49erFX, der er rigget lidt anderledes op.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |