Økozone
I dag er Økozone et tilbagevendende tema, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Siden dens fremkomst har den skabt debat og kontrovers, og positioneret sig selv som et nøglepunkt på den offentlige dagsorden. Efterhånden som interessen for Økozone vokser, vokser behovet for at forstå dets mange facetter og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Økozone, analysere dens indvirkning på forskellige områder og give et komplet overblik over dets relevans i dag.
Biosfæren kan opdeles i økozoner, der er klart afgrænsede, og som stort set følger kontinenternes grænser. Økozonerne er selv opdelt i økoregioner (f.eks. den euro-sibiriske region, som Bornholm hører hjemme i), selv om der ikke er fuldstændig enighed om deres grænser.
De 8 økozoner er:
- Den Nearktiske zone 22.9 mil. km²
- Den Palæarktiske zone 54.1 mil. km²
- Den Afrotropiske zone 22.1 mil. km²
- Den Indomalayiske zone 7.5 mil. km²
- Den Australasiske zone 7.7 mil. km²
- Den Neotropiske zone 19.0 mil. km²
- Den Oceaniske zone 1.0 mil. km²
- Den Antarktiske zone 0.3 mil. km²
Litteratur
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
Se også
- Biom
- Global 200
- Holarktis
- Klima- og plantebælter
- Livszone
- Økologi
- Økoregioner
- Økoregioner i Global 200
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |