I den moderne verden er Öreälven blevet stadig vigtigere. Hvad enten det er på det akademiske, arbejdsmæssige, sociale eller kulturelle område, er Öreälven blevet et centralt emne for debat og refleksion. Dens relevans har overskredet geografiske og kulturelle barrierer, hvilket har haft en betydelig indvirkning på folks liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Öreälven, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag. Gennem detaljeret analyse vil vi forsøge at belyse kompleksiteten og modsætningerne omkring Öreälven, med det formål yderligere at forstå dens rolle i samtiden.
Öreälven | |
---|---|
![]() Öreälven med sine kurvesøer | |
Overblik | |
Land(e) | Sverige |
Geografi | |
Udspring | Stöttingfjället |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 190 km |
Afvandingsareal | 3028.9 km² |
Öreälv er en cirka 190 kilometer lang elv i det sydlige Lappland og nordlige Ångermanland, og har et afvandingsområde på 3028.9 km².[1]
Öreälven har sit udspring på Stöttingfjället vest for Lycksele og løber ned til Örträsksjön. Derefter slynger den sig kraftigt videre på sin vej til havet og munder ud Bottenhavet nedenfor byen Öre. Den er kendt som en god kanorute og byder på godt laksefiskeri, især mellem Bjurholm og Agnäs.
Nord for Örträsksjön kaldes Öreälv også for Örån.
Den 5. oktober 1919 indviedes Tallbergsbroen, verdens største, normalsporede jernbanebro af beton, som førte Stambanan genom övre Norrland over Öreälven.[2] Den erstattede en ældre bro fra 1891. En ny bro indviedes i 1994, da den ældre var for nedslidt. Alle tre broer ligger der endnu
fra kilderne til havet