I dag skal vi tale om Édouard Deldevez, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Édouard Deldevez er et emne, der dækker flere aspekter og kan fortolkes på forskellige måder afhængigt af tilgangen til det. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i historien har Édouard Deldevez vakt stor interesse, og det er derfor, vi ønsker at dykke ned i dette emne for bedre at forstå det og være opmærksomme på alle de implikationer, det medfører.
Édouard Deldevez | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Edme-Marie-Ernest Deldevez ![]() 31. maj 1817 ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Død | 6. november 1897 (80 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Conservatoire de Paris (1825-1838) ![]() |
Elev af | Henri Montan Berton, Anton Reicha, Jacques-Fromental Halévy, Antoine Elwart, François-Antoine Habeneck ![]() |
Beskæftigelse | Violinist, dirigent, musikpædagog, forfatter, komponist ![]() |
Arbejdsgiver | Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire (fra 1833, 1839-1885, 1872-1885), Orchestre de l'Opéra national de Paris (1833-1837, fra 1837, 1847-1870, 1873-1877), Conservatoire de Paris (1873-1885) ![]() |
Kendte værker | Paquita ![]() |
Bevægelse | Romantikkens musik, klassisk musik ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome (1838) ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Édouard-Marie-Ernest Deldevez (født 31. maj 1817, død 6. november 1897) var en fransk violinist, dirigent, komponist og musikpædagog.[1] Han er i visse betegnelser fejlagtigt blevet anført under navnet Ernest eller Ernst Deldevez. Navnene Edmé og Émile er også set brugt.
Édouard Deldevez blev født og døde i Paris. Han vandt mange priser som violinist. Han blev del af en gruppe af musikere, der fokuserede på François Sudre (1787 – 1864) og forsøgte at udvikle en form for transmitteringsprog gennem musik. Sudre trænede Deldevez og Charles Lasonneur i at spille og fortolke hans alfabet. En given tone repræsenterede et ord eller et bogstav i alfabetet. Trioen turnerede i Frankrig og besvarede publikums spørgsmål ved brug af Sudres violin.
I 1867 publiserede Deldevez "Notation de la musique classique." Han skrev mange andre bøger og blev tildelt Æreslegionen i 1874.
Fra 1872-1885 var Deldevez chefdirigent for Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire.
I dag er Deldevez bedst kendt for at have skrevet balletten Paquita (1846).